Bil fundet smadret og forladt

En times tid efter midnat fik politiet en anmeldelse om, at en mørkegrøn Nissan Almera var efterladt totalskadet på Strandpromenaden, næsten ude ved Hestehovedet.
Bilen havde ramt samtlige de chikaner, der er stilet op for at dæmpe hastigheden på strækningen, og føreren havde forladt bilen. Et fordæk på bilen var røget af ved konfrontationen med en af chikanerne og hele fronten er ødelagt

Politiet kom til stedet, og kunne konstatere, at bilen ikke var indregistreret, idet der ingen nummerplader var monteret på bilen.
Ved at aflæse stel-nummeret fandt man frem til, at bilens ejer var en 21-årig ung mand fra Nakskov.
Politiet fik kontakt med ejeren, der nægtede at have kørt bilen og i øvrigt benyttede lejligheden til at forsøge at melde bilen stjålet.
Politiet skal nu klarlægge, hvem der sad ved rattet og har til det fået et signalement at gå efter.

Foto: Ole Eriksen

Der er sket store store skader på en uindregistreret bil, der i nat blev efterladt på Strandpromenaden på vejen til Hestehovedet vest for Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret