BIL KØRTE GALT - EN PERSON KØRT PÅ SYGEHUSET

Arkivfoto: Claus Hansen

En person måtte køres til tjek på sygehuset efter en trafikulykke på Lolland natten til mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret

En bil med to personer kørte natten til mandag galt på en landevej i nærheden af Rødby.

Ifølge afdelingen for lokal efterforskning hos politiet i Nakskov skete uheldet muligvis, fordi et dyr løb ud foran bilen, så føreren måtte undvige.

Bilen rullede rundt og endte ude på en mark, men heldigvis tyder det ikke på, at nogen kom alvorligt til skade.

Ifølge politiet blev den ene af de to personer i bilen dog kørt til tjek på sygehuset, mens den anden umiddelbart slap uden fysiske skader.

Uheldet skete ved 02.45-tiden.