Bil kørte ind i restaurant i Aarhus og ramte en person
Østjyllands Politi har foretaget en anholdelse i sagen om bilpåkørsel i det vestlige Aarhus.
En ung mand er anholdt, efter at en bil kørte ind i en restaurant på Inger Christensens Gade i Aarhus Vest fredag aften.
Det oplyser vagtchef Jens Henrik Jensen fra Østjyllands Politi lørdag morgen.
- Der bliver en fremstilling af en ung mand, der er involveret i sagen, lørdag, siger han.
Det er ikke muligt at få oplyst, hvad personen er sigtet for. Tidspunktet for grundlovsforhøret kendes ikke for nuværende.
Kort efter midnat natten til lørdag meldte vagtchefen, at en person blev ramt af bilen uden at komme alvorligt til skade.
Politiet kunne ikke oplyse, hvorvidt personen befandt sig inde eller uden for restauranten, da vedkommende blev ramt.
Politiet kunne ligeledes ikke fortælle, hvad der er sket op til episoden.
- Der sidder i øjeblikket nogle efterforskere og kigger nærmere på sagen, så der er ikke så meget at sige på nuværende tidspunkt, sagde Jens Henrik Jensen.
Ifølge vagtchefen er restauranten formentlig et pizzeria.
På billeder fra stedet kunne man se væltede stole og borde ude foran restauranten.
Billeder viste også et vindue, der hang løst, men det så ikke ud til at være gået itu. Både politi og ambulancer var til stede på adressen fredag aften.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned