Bil med død mand er fundet i Haderslev Havn
En 77-årig mand blev tirsdag formiddag fundet død i en bil i vandet i Haderslev Havn.
Politiet fik klokken 10 tirsdag formiddag en anmeldelse af, at der holdt en bil i vandet ved den nye kanal ud for Christian X's Vej i Haderslev.
- Da vi kommer derud, finder vi en mand i bilen, men vi kender ikke de nærmere omstændigheder, sagde vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Skaarup, tidligere tirsdag til Ritzau.
Først sidste på eftermiddagen lykkedes det politiet at identificere den døde mand. Der er tale om en 77-årig mand fra Samsø, skriver politiet på Twitter. Hans pårørende er underrettet om ulykken.
Det er endnu uklart, hvornår bilen er havnet i vandet, men han har muligvis været der nogle timer, inden bilen blev opdaget.
Den 77-årige vil blive undersøgt i et ligsyn, der skal fastslå dødsårsagen og dødstidspunktet.
Hans bil, der er en varebil, er blevet trukket op af vandet. Også den vil nu blive undersøgt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde