BIL OG BUS I UHELD - CHAUFFØR KØRT PÅ SYGEHUSET
En personbil og en Movia-bus stødte tidligt onsdag morgen sammen på Stovbyvej i Væggerløse. Foto: Claus Hansen
.
En personbil og en bus stødte tidligt onsdag morgen sammen på Falster. Føreren af bilen forlod ifølge politiet stedet efter sammenstødet.
Dele af Stovbyvej i Væggerløse ud mod Gedser Landevej var onsdag morgen spærret af politiet efter et færdselsuheld tidligere på morgenen.
Politiets vagtchef oplyser, at man havde spærret vejen, fordi man var ude med hunde for at lede efter spor.
Uheldet, der af vagtchefen betegnes som et mindre et af slagsen, skete ved 06.30-tiden, da de to køretøjer af endnu ukendte årsager kom lidt for tæt på hinanden, og bilen endte med at skrabe hen langs siden på bussen. Det medførte ifølge politiets oplysninger, at flere ruder i bussen blev knust.
Ifølge Folketidendes mand på stedet var der fem passagerer i bussen, da uheldet skete, og chaufføren blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset.
Efter uheldet forlod føreren af personbilen stedet, og politiet leder derfor efter den pågældende. Føreren af bilen er ifølge Folketidendes oplysninger ikke identisk med ejeren. Ejeren, som ønsker at være anonym, oplyser, at bilen er stjålet fra Sønder Kirkeby, og de store dunke, som blev fundet i bilens bagagerum (se billede i billedserien herunder) er ikke nogen, ejeren har anbragt der.
Klik på billedet herunder for at se flere billeder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned