OPDATERET 12.10: En personbil og en lastbil stødte onsdag morgen sammen ved et vejkryds på Lolland. 300 liter diesel løb ud på vejen.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Holebyvej på Sydøstlolland er atter genåbnet efter at have været spærret i knapt tre timer over en 2-300 meter lang strækning fra lyskrydset ved Herritslev og videre vestpå i retning mod Øster Ulslev efter et trafikuheld tidligere på morgenen.
En lastbil og en personbil stødte kort efter klokken 9 sammen ved krydset.
Ved sammenstødet gik der hul på lastbilens tank, så 300 liter dieselolie er løbet ud på vejen. Det oplyser vicebrandinspektør Jesper Pedersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Ifølge politiets vagtchef er føreren af personbilen, en kvinde, kommet lettere til skade, mens føreren af lastbilen, en mand, er sluppet uden fysiske skader.
Politiets vagtchef oplyser ved 11.15-tiden, at lastbilen kom kørende ad Fuglsangvej og skulle ligeud i krydset ad Holebyvej, da personbilen kom fra Sakskøbingvej og kørte ind i siden på lastbilen.
Annonce
Da krydset er lysreguleret, tyder det på, at en af parterne er kørt over for rødt, men det præcise hændelsesforløb er endnu ikke endeligt fastlagt.
Vejen var meget glat efter det omfattende oliespild, og det tog derfor brandvæsnet noget tid at få spulet vejen ren. Sagen er herefter overgivet til Miljøvagten og Guldborgsund Kommune, som skal tage stilling til, hvad der videre skal ske med den spildte olie.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker