Bil rammer fodgænger frontalt: 32-årig dræbt
En 32-årig mand døde af de kvæstelser, han pådrog sig, da han torsdag aften lidt efter klokken 21 blev ramt af en bil på Park Allé i Aarhus.
Bilisten var kommet kørende med 40-50 kilometer i timen, da den 32-årige pludselig var på vejen, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Carsten Dahl.
- Han kører uden om en parkeret bil og rammer fodgængeren, der gik på tværs af gaden, frontalt.
- Han har forklaret, at han ser fodgængeren for sent - først umiddelbart inden, han rammer ham, fortæller vagtchefen.
Der er en kurve på Park Allé lige omkring, hvor ulykken skete, og det kan være medvirkende til, at den 22-årige bilist ikke så fodgængeren, påpeger Carsten Dahl.
Den 32-årige mand fra Aarhus pådrog sig indre blødninger ved ulykken, og han blev i første omgang meldt i livsfare.
Tidligt fredag morgen døde han af sine kvæstelser, lyder det fra vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned