Bil rammer traktor: Ældre kvinde dræbt
En 75-årig kvinde er torsdag aften død efter en trafikulykke ved Sdr. Omme nord for Grindsted.
Ulykken skete på Simmelbrovej en lille kilometer uden for Sdr. Omme, hvor kvinden sad på passagersædet i en personbil.
Bag rattet sad hendes samlever, en 78-årig mand, som angiveligt forsøgte at undvige et sammenstød med en forankørende traktor.
- Han har formentlig ikke set traktoren, og det ender med, at bilen kører ind i traktoren med sin højre side, fortæller Lars Grønlund, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Kvinden blev erklæret død på vej til sygehuset. Mandens tilstand er ifølge politiet stabil.
Efter ulykken var Simmelbrovej afspærret i et par timer, mens politi og redning arbejdede på stedet med oprydning og efterforskning af ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde