Af Jakob Poulsen og Jesper Bøgh
To biler stødte fredag formiddag ved 09.30-tiden sammen i krydset Rosenvænget/Nørregade i det centrale Nykøbing.
Sammenstødet var så kraftigt, at den ene bil blev skubbet ind i et hus, oplyser politiets vagtchef, Søren Nielsen.
En person er ifølge de første rapporter blevet klemt fast ved ulykken, men ifølge politiet er den pågældene tilsyneladende ikke kommet alvorligt til skade. Men ifølge øjenvidner, som folketidende.dk har talt, er en person kørt til behandling på sygehuset.
Ulykkesstedet er i øjeblikket spærret af et større opbud af redningskøretøjer, så øvrige trafiknater henvises til at finde andre veje.
Ifølge politiet skete ulykken, fordi den ene bilist overtrådte sin ubetingede vigepligt. Ifølge folketidende.dks oplysninger kom en bil kørende fra Nørregade mod Rosenvænget og kørte ud foran en anden bil, der kom kørende af Skolegade mod centrum, hvor bilen fra Nørregade blev ramt i siden og skubbet over i et nærliggende hus i krydset.
Ifølge folketidende.dks ubekræftede oplysninger var der to personer i bilen, der blev påkørt. En yngre mand, der er blevet skåret og fri og kørt på sygehuset til behandling og en ældre mand, der tilsyneladende ikke er kommet alvorligt til skade.
Se billeder fra redningsaktionen - KLIK HER.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker