Bil udbrændte i natlig brand

Flammerne fra bilbranden kunne ses tydeligt i nattemørket. Foto: Lars Dalsig

Kraftig brand i parkeret bil på Lolland natten til mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV: Natten til mandag udbrød der brand i en parkeret bil, som holdt på en parkeringsplads i Jernbanegade i Nakskov.

Det var en nabo til parkeringspladsen, som ved 02.15-tiden opdagede branden og slog alarm.

Der holdt andre biler i nærheden af den brændende bil, men det lykkedes brandvæsnet at forhindre ilden i at sprede sig til dem.

Dog fik den bil, der holdt ved siden af den brændende bil, nogle mindre skader som følge af varmepåvirkningen, oplyser indsatsleder Anders Wede Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.

Bilen, der var ild i, udbrændte. Slukningsarbejdet tog cirka en time.

Der foreligger ikke oplysninger om årsagen til branden.