Bil udbrændte på motorvej
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
OPDATERET 13.15: Voldsom brand i bil på Lolland mandag kort efter middag.
En pludselig opstået brand i en personbil på Sydmotorvejen på Lolland endte torsdag kort efter middag med, at bilen udbrændte.
Der blev slået alarm til Lolland-Falster Brandvæsen kort efter klokken 12, men da brandfolkene nåede frem, var bilen allerede overtændt, og den stod ikke til at redde, fortæller brandinspektør Ruben Salqvist, Lolland-Falster Brandvæsen.
Chaufføren var alene i bilen, og han slap fra den voldsomme oplevelse uden fysiske skader. Ifølge Ruben Salqvist har chaufføren forklaret, at bilen begyndte at sætte ud under kørslen, og han kørte derfor ind i nødsporet og stoppede den.
Kort efter gik der ild i bilen. To forbipasserende bilister forsøgte med pulverslukkere forgæves at slukke branden, inden brandvæsnet nåede frem.
Bilen var på vej i sydgående retning og holdt cirka en kilometer fra afkørsel 45 Guldborg, da der gik ild i den.
Brandvæsnet har nu pakket sammen og forladt stedet igen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde