Bilbrand i Nykøbing

Ved halv-tre tiden natten til søndag måtte brandvæsenet rykke ud for at slukke en dobbelt bilbrand hos bilforhandleren Wulff Biler på Randersvej i Nykøbing. Det skriver P4 Sjælland.

Ifølge P4 Sjælland arbejder politiet med en formodning om, at der er tale om et forsøg på et biltyveri, hvor tyven ikke kunne få bilen i gang. Og at han derfor valgte at tænde ild til bilen for at slette sporerne. Branden bredte sig efterfølgende til nabobilen.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget omkring gerningsstedet ved halv-tre tiden natten til søndag. 

Politiets tekniske undersøgelser har dog nu vist, at manden ikke selv har sat ild til bilen.

- Det har vist sig, at gerningsmanden ikke har antændt nogen brand for at skjule nogle spor. Det er nogle omstændigheder, hvor man kører ind i nogle stander og nogle gnister, der så får bilen i brand, udtaler Tom Ahlqvist fra lokalpolitiet.


 

Foto: Arkivfoto: Claus Hansen

Brandvæsen måtte rykke ud for at slukke bilbrand.

Offentliggjort Sidst opdateret