BILBRAND VAR TÆT PÅ AT SPREDE SIG
Foto: Presse-fotos.dk
.
Politi og brandvæsen rykkede tidligt mandag morgen ud til en bilbrand på Lolland.
En parkeret bil brød meget tidligt mandag morgen i brand på Torslundevej i Torslunde mellem Holeby og Errindlev på Sydlolland.
Der blev slået alarm til 112 kort før klokken 04.13, og bilen holdt i rabatten tæt ved en hæk, så der var risiko for, at branden kunne sprede sig til hækken. Brandfolkene fra Lolland-Falster Brandvæsen nåede dog frem tids nok til at kunne nå at slukke ilden, inden den fik fat i hækken.
Indsatsleder Patrick Nielsen fra Lolland-Falster Brandvæsen fortæller til Folketidende, at der var tale om en lille personbil, hvor der var ild i motorrummet.
Det tog brandfolkene en lille time at slukke branden. Ingen mennesker kom noget til, men der skete store materielle skader på bilen. Årsagen til branden kendes ikke.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde