De to biler stod klods op ad facaden til det lille, sammenbyggede hus i Bibrostræde. Facaden blev stærkt beskadiget. Foto: Mogens WarrerMogens Warrer
OPDATERET MED BILLEDSERIE: To personer blev kørt til tjek på sygehuset i Nykøbing efter en voldsom brand i nat i Bibrostræde i Nakskov.
M M
ens WarrerensWarrer
OffentliggjortSidst opdateret
Høje knald vækkede i nat beboerne i Bibrostræde i Nakskov. En voldsom brand var i gang i den ene ende af gaden, og det var fjerde gang inden for et år, at der måtte kaldes brandvæsen til Bibrostræde.
Klokken 00.13 indløb den første alarm til Falck, og der blev sendt både slukningstog og ambulance. Klokken 00.22 kom der endnu en alarm, og da adressen lå i den anden ende af strædet, blev der sendt endnu en udrykning for at tjekke om der var tale om en ny brand. Det var der dog ikke.
Umiddelbart lignede det en husbrand, men ilden var opstået i en parkeret bil tæt op ad husmuren til Bibrostræde 21.
I huset bor en 41-årig mand og en 20-årig kvinde, som på grund af branden i bilen var forhindret i at forlade huset.
I stedet søgte de sammen med en hund tilflugt i husets baggård.
Annonce
Brandvæsnet sendte, så snart det var muligt, røgdykkere ind i huset for at lede efter personerne og fandt dem i baggården.
Den 20-årige kvinde havde indåndet noget røg og blev sammen med den 41-årige kørt til skadestuen i Nykøbing til tjek for mulig røgforgiftning.
Lige bag den brændende bil stod en anden, parkeret bil, som også blev antændt af flammerne.
Bilbranden udviklede sig meget eksplosivt, og det brændte især kraftigt i bagagerummet og i kabinen. Flammerne var på et tidspunkt så høje, at de ifølge vidner slog op over husets tag. Politiets teknikere forsøger at finde årsagen.
Tagrenderne smeltede Varmen satte ild til husets vinduesrammer og fik puds på facaden til at falde af. Hjørnet af naboejendommen blev ligeledes antændt, og tagrenderne smeltede.
På den modsatte side af Bibrostræde revnede alle termoruder i stuen og på første sal i en ejendom, der bruges som fritidshus.
Ifølge indsatsleder Mads Dalgaard er der også sket røg- og vandskade inde i ejendommen Bibrostræde 21.
Det er kun et halvt år siden, der var en alvorlig brand i ejendommen Bibrostræde 24, hvor en 86-årig mand reddede sig ud i sidste øjeblik. 4. oktober sidste år og 1. januar i år var der desuden to skorstensbrande i huse i strædet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker