Bilejer fik rystende opkald fra politiet: Din bil holder her og brænder
Billedet stammer ikke fra søndagens bilbrand, men en tidligere bilbrand i Nakskov. Arkivfoto: Lars Dalsig
Lars Dalsig
Brandvæsenet rykkede søndag aften ud til en bilbrand på Hyldtofte Strandvej syd for Rødby. Det viste sig, at ejeren af bilen slet ikke var klar over, at bilen var forsvundet fra hans bopæl.
Imens en voldsom brand rasede i et bindingsværkshus i Krønge ved Maribo, måtte brandstationen i Rødby også i aktion søndag aften.
Meldingen om en bilbrand tikkede ind klokken 20.35.
- Vi kom ud til en Mercedes, som var overtændt, siger indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen, Jesper Atkinson Pedersen.
Bilen holdt parkeret i vejkanten på Hyldtofte Strandvej tæt på krydset ved Fælledvej. Hyldtofte Strandvej fører ned til sommerhusområdet Østersøbadet.
Bilen var stjålet
Brandfolkene fik ganske problemfrit bugt med ilden, forklarer indsatslederen.
- Det tog en 20 minutters tid, så var den slukket. Det var ret lige til at få slukket, som en traditionel bilbrand er, siger Jesper Atkinson Pedersen.
Politiet har taget kontakt til ejeren af bilen, som slet ikke var klar over, at bilen holdt på stedet.
- Så vi har også at gøre med et brugstyveri af den bil, som nu er meldt stjålet fra en adresse i Errindlev, fortæller Palle Hansen, kommunikationsmedarbejder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Brandårsagen er ukendt.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub