Biler stødte sammen: Mindst en person alvorligt kvæstet
Natten til tirsdag stødte to biler sammen nord for Varde på hovedvej 11.
- Det drejer sig formentlig om en bil, der er punkteret og halter sig frem for at komme ind på en rasteplads, og som så bliver påkørt bagfra af en anden bil, fortæller vagtchef Jan Stokholm fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet fik besked om ulykken klokken 02.40, hvor en mand og en kvinde begge er kommet til skade.
- Der er i hvert fald en passager med alvorlig tilskadekomst, fortæller vagtchefen og oplyser, at begge parter måtte skæres fri af de smadrede biler.
Landevejen vil være spærret indtil tirsdag morgen omkring klokken 5.30, fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi og oplyser, at der er blevet taget blodprøver af de to personer, hvilket er normal rutine i forbindelse med alvorlige ulykker.
En bilinspektør er ved at undersøge de nærmere omstændigheder for sammenstødet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub