Biler totalskadet i uheld

Foto: Arkivfoto

To personer kørt til tjek på sygehuset efter sammenstød på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

KELDERNÆS I går tirsdag klokken 17.30 var to biler involveret i et færdselsuheld i krydset mellem Birketvej og Keldernæsvej ved Keldernæs.

En 76-årig kvinde fra Fejø kom kørende i en Renault Laguna ad Birketvej, da en Peugeot 308, ført af en 50-årig kvinde fra Nørreballe, i modsatte retning på Birketvej drejede til venstre.
Den 77-årige nåede ikke at standse, hvorfor de to biler stødte sammen i krydset.

Begge personer blev kørt til tjek for skader på Nykøbing Sygehus, men der var ikke umiddelbart nogen personskade. Det samme kan dog ikke siges for bilerne, som begge blev totalskadet.