Bilist afgår ved døden efter uheld på oversvømmet vej
En mand blev natten til mandag bragt til Rigshospitalet, efter at han kørte galt på en oversvømmet vej ved Kalundborg. Mandens tilstand er kritik, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Foto: /ritzau/Joachim Adrian/arkiv
/ritzau/Joachim Adrian/arkiv
Politiet måtte på grund af store vandmængder tilkalde helikopter for at finde forulykket ved Kalundborg.
En mand, der kort efter midnat til mandag blev bragt til Rigshospitalet efter et færdselsuheld ved Vesterlyng i Kalundborg Kommune, er afgået ved døden.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet oplyser, at der er tale om en 60-årig mand fra Svinninge. Mandens familie er underrettet.
Manden blev bragt til Rigshospitalet, efter at han søndag aften tilsyneladende kørte galt på grund af vand på kørebanen ved Vesterlyng
Mandens tilstand blev ved ankomsten til Rigshospitalet betegnet som kritisk.
Omkring klokken 21.20 modtog politiet en anmeldelse fra en kranvogn, der havde mistet forbindelsen til en person, som havde bedt om assistance.
Den pågældende var ifølge anmeldelsen kørt i grøften på grund af vand på kørebanen på Lyngvej ved Vesterlyng.
Politiet sendte først en hundepatrulje til stedet. Da det viste sig umuligt at komme frem til den forulykkede bil, blev der efterfølgende tilkaldt en redningshelikopter og en redningsbåd til området.
Klokken 00.30 blev manden fundet omkring 75 meter fra den forulykkede bil. Det oplyste Midt- og Vestsjællands Politis presseansvarlige natten til mandag. Manden blev herefter i helikopter bragt til Rigshospitalet, men hans liv stod altså ikke til at redde.
Politiet er fortsat i gang med at klarlægge det nærmere hændelsesforløb og har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde