Bilist alvorligt kvæstet efter sammenstød med traktor
En 57-årig mand blev alvorligt kvæstet, da han i sin personbil ramte en traktor, der kørte ud på vejen fra en mark. Foto: Free/Falck/arkvi
Pressefoto, Falck/Free
En personbil blev fredag aften kilet fast under en tonstung kontravægt på en traktor. Fører alvorligt kvæstet.
En 57-årig mand er alvorligt kvæstet, efter at han fredag aften i sin personbil kørte ind i en traktor ved Gistrup syd for Aalborg.
Nordjyllands Politi fik alarmen om ulykken på Vaarstvej klokken 18.50.
- Ulykken sker, da en traktor kører ud fra en mark uden at overholde sin vigepligt, fortæller vagtchef Per Jørgensen.
Personbilen rammer traktoren og bliver kilet fast under kontravægten, der sidder foran på den, og som vejer et ton.
Den hårdt kvæstede fører af personbilen blev i ambulance med eskorte bragt til traumecentret på Aalborg Universitetshospital. Vagtchefen kan ikke sige noget nærmere om hans tilstand.
De pårørende til den 57-årige er blevet underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde