Bilist alvorligt kvæstet i frontalulykke med lastbil
En personbil og en lastbil kolliderede mandag morgen på Sorøvej, der er en hovedvej mellem Slagelse og Sorø.
En bilist er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke mandag morgen. Det fortæller vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Der er tale om en frontalulykke, hvor en lastbil og en person er kørt ind i hinanden på Sorøvej mellem Stenlille og Stenmagle.
Det er føreren af personbilen, som er blevet alvorligt kvæstet. Der er tale om en 57-årig mand, oplyser politiet.
De pårørende er underrettet.
Tidligere på formiddagen blev en bilinspektør tilkaldt for at se nærmere på ulykkesstedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Vejen, der er en hovedvej mellem Slagelse og Sorø, var fuldstændig spærret mandag formiddag som følge af ulykken. På den sociale platform X skrev politikredsen, at trafikanter i stedet burde køre via Merløsevej og Præstelyngen.
- Følg som altid politiets anvisninger på stedet, lød opfordringen desuden fra politiet på X.
Klokken 13.40 skriver politiet på X, at vejen igen er åben i begge retninger, da der er ryddet op på stedet efter ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned