Bilist bemærker røglugt før bilen står i flammer
En personbil gik pludselig i brand onsdag på Djursland. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En bilist på Djursland bemærkede røglugt, og kort efter var bilen brændt ud. Årsag til branden er ukendt.
En personbil på Djursland er onsdag morgen udbrændt, efter at bilisten midt under kørslen lagde mærke til, at der lugtede af røg.
Det oplyser operationschef Sune Andersen fra Beredskab & Sikkerhed.
- Vi fik en melding om ild i en bil, og da vi ankommer til stedet, så brænder bilen og er fuldstændig overtændt. Det får vi så slukket, siger Sune Andersen.
Den pludselige bilbrand opstod syd for Allingåbro på Djursland.
Alarmen gik lidt efter klokken ni, og beredskabet rykkede ud med to køretøjer for at slukke branden.
Operationschefen er ikke bekendt med årsagen til branden og bilistens tilstand.
- Det eneste - jeg har hørt - er, at man opdager noget røglugt i bilen, siger Sune Andersen, der betegner situationen som rimelig udramatisk.
Han fortæller dog, at det kan gå forholdsvis hurtigt, når der udbryder brand i personbiler.
- Når der går ild i biler generelt, så går det relativt stærkt. Bilerne er lavet af kunstmaterialer som skumsæder og kunstplastik, og det er der masser af brandenergi i, forklarer han.
Årsagen til branden kan være opstået som følge af elektroniske eller mekaniske fejl, men det vides ikke i den konkrete sag.
- Der kan være mange årsager til, at en varme har udviklet sig, siger operationschefen.
Hvilken type eller mærke personbil, der er tale om, er uvist.
Bilens ejer skal nu selv sørge for at få transporteret den udbrændte bil væk.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub