En 21-årig mand skal ikke varetægtsfængsles, fordi han søndag påkørte og dræbte en 29-årig kvinde på Nyborgvej i Svendborg. Retten i Svendborg besluttede efter grundlovsforhøret mandag, at beviserne mod manden ikke er solide nok til at fængsle ham.
Manden er sigtet for uagtsomt manddrab, og anklageren havde krævet ham varetægtsfængslet af hensyn til befolkningens retsfølelse.
- Man kan ikke have, at en mand, der kørte en person ned i går, er på fri fod i dag, siger anklageren Kirsten Flummer.
Den 21-årige erkendte at have kørt bilen, men han nægtede at have kørt hensynsløst.
Ifølge Kirsten Flummer har vidner forklaret, at manden kørte hensynsløst. Men Retten i Svendborg siger i sin afgørelse, at der er begrundet mistanke, men ikke den særligt bestyrkede mistanke, som er påkrævet for at varetægtsfængsle.
Anklageren kærede afgørelsen, så Østre Landsret nu skal tage stilling til, om manden skal varetægtsfængsles.
Manden har fortalt, at han inden den fatale køretur havde røget hash. Det skal blodprøver nu vise.
Ved ulykken ramte han også kvindens 40-årige mand, der blev kvæstet. Selv brækkede den 21-årige flere ribben.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned