En 31-årig mand mistede livet onsdag aften, da han frontalt ramte armen på en gyllespreder, der af ukendte årsager var faldet ned og spærrede den modsatte side af vejen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Ulykken skete, da en traktor kom kørende med gyllesprederen på en påhængsvogn på Majbøllevej på Lolland.
Gyllesprederens venstre arm var faldet ned, da tre personbiler kom kørende på den modsatte side af vejen.
- Den første bil undviger og ryger i grøften, men nummer to bil bliver ramt lige på, og på tragisk vis omkommer føreren, der er alene i bilen, siger vagtchef Stefan Jensen, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Den 31-årige mand blev erklæret død på stedet.
En tredje bil blev også ramt af gyllesprederens arm. Hverken de to andre bilister eller traktorføreren kom til skade ved sammenstødene.
Annonce
- Der er bilinspektører på stedet, som nu skal undersøge, hvad pokker der er sket, siger vagtchefen, der også oplyser, at traktorføreren ikke har været klar over, at armen var faldet ned.
Den 31-årige mand, der mistede livet, er fra lokalområdet, og de pårørende er blevet underrettet.
Politiet modtog meldingen om ulykken klokken 21.02, og vejen var en overgang spærret, men er igen åben for trafik.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie