Bilist er dræbt i ulykke på Fyn

En mand fra Svendborg er kørt galt og dræbt i en ulykke i Hesselager søndag formiddag, skriver fyens.dk

Den 40-årige kom kørende i en varevogn, og pludselig gik vognen i slinger.

Bilen brasede gennem et rækværk og endte i en have.

Politiet tror, at manden fik et ildebefindende og derfor kom på afveje.

Alligevel er en bilinspektør tilkaldt for at undersøge hændelsen, oplyser politiet ifølge fyens.dk.

/ritzau/

40-årig mand fik ildebefindende og brasede gennem rækværk i sin varevogn.

Offentliggjort Sidst opdateret