Bilist er kvæstet efter frontalt sammenstød på Norddjurs
Østjyllands Politi er til stede ved Kanalvej i Norddjurs, hvor to biler er stødt frontalt sammen tidligt fredag morgen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politi og redningsmandskab arbejder på Kanalvej på Norddjurs, hvor der har været et frontalt sammenstød.
To biler stødte tidligt fredag morgen frontalt sammen på Kanalvej mellem Gannerup og Finnerup på Norddjurs.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Politi og redningsmandskab arbejder fredag morgen på stedet.
Førerne af de to biler blev fastklemt ved uheldet, men er hjulpet fri og kørt til undersøgelser på skadestuen. Det oplyser politiet klokken 9.
Den ene er kvæstet, men er uden for livsfare, mens den anden tilsyneladende er sluppet fra sammenstødet uden at være kommet til skade.
På grund af ulykken er vejen helt spærret, og politiet opfordrer derfor til, at man finder alternative ruter.
Vejen ventes genåbnet klokken 9.30 eller 10, når oprydningen og undersøgelserne på stedet er afsluttet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde