Bilist er løsladt efter påkørsel af to kvinder i København
Bilisten blev ikke varetægtsfængslet under grundlovsforhøret. Foto: Presse-fotos.dk
Dommer ser intet grundlag for varetægtsfængsling efter færdselsulykke fredag aften.
En dommer i Københavns Byret har lørdag besluttet at løslade en bilist, der af politiet var blevet anholdt for at have påkørt to yngre kvinder fredag aften.
Det oplyser politiet om udfaldet af et grundlovsforhør.
Dommeren har slået fast, at der ikke er grundlag for varetægtsfængsling af den 21-årige bilist.
Han sigtes for uagtsom legemsbeskadigelse, fordi bilen på Toftegårds Allé i Valby kom op på fortovet og ramte de to kvinder, inden kørslen sluttede i et busstoppested.
Ingen af kvinderne var i livsfare på grund af deres kvæstelser. Det oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi lørdag.
Fredag aften oplyste politiet, at der var mistanke om, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned