Gerningsmanden blev sent lørdag fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster, men da det blev holdt for lukkede døre, ønsker vagtchef Søren Østervig ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi ikke at oplyse nærmere om sagen.
Det står dog klart, at påkørslen skete lørdag morgen klokken 04.16 på Rådhustorvet i Vordingborg.
Tidligere på dagen udtalte politiet, at føreren af bilen kørte ind i den unge mand med vilje.
- Forud er der formentlig foregået noget vold af en art, og den 42-årige kører derfra i sin bil. Så får han øje på dem, han mener er gerningsmændene, og kører sin bil mod dem, lod politiet forklaring.
I gruppen af personer ramte den 42-årige så den 29-årige, som er indlagt på sygehuset med et brækket ben og flere knubs. Hans tilstand er dog ikke så alvorlig, som politiet tidligere på dagen vurderede.
- Det er ikke så slemt, som vi regnede med, siger Søren Østervig.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker