Bilist flygtede fra uheld - politiet søger vidner

Offentliggjort Sidst opdateret

En bilist påkørte onsdag formiddag en cyklende kvinde i Vejlegade i Nakskov. Men vedkommende havde ikke tænkt sig og blive for at se, om der var sket noget. I stedet stak vedkommende nemlig af.

Uheldet skete, da bilisten kørte mod ensretningen i Nordenkirke og ud i Vejlegade. Cyklisten, en 21-årig kvinde, blev væltet og slog sin højre fod.

Der er formentlig skader på bilens forskærm og lygte, men den påkørte kan ikke sige, hvad det var for en bil.

Politiet opfordrer eventuelle vidner til at melde sig.