Bilist foretog U-vending: Seks personer kvæstet
Seks personer kom til skade, da en militærbil foretog en U-vending og blev ramt af en bil, der kørte bag ved den. Arkivfoto. Foto: Free/Pressefoto, Falck
Pressefoto, Falck/Free
Tre af de seks kvæstede blev fastklemt og måtte skæres fri. Mindst to personer er alvorligt skadet.
En U-vending på Isterødvejen i Nordsjælland gik lørdag morgen helt galt og endte med seks kvæstede personer.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken, der skete omkring 500 meter syd for Kirkeltevej, klokken 07.28.
- Føreren af en militærbil foretager en U-vending og bliver ramt i venstre side af en bil, der kommer kørende bagfra, fortæller vagtchef Martin Bakke fra Nordsjællands Politi.
Ifølge politiets oplysninger blev to personer alvorligt kvæstet ved ulykken. Fire er bragt til Rigshospitalet, mens to personer er indlagt på Herlev Sygehus.
Ved ulykken blev en person i militærbilen og to personer i den anden bil fastklemt, og de måtte skæres fri.
Militærbilen blev ført af en 51-årig mand, der havde en enkelt passager med. I den anden bil var fire personer - en 25-årig mand, der kørte bilen, og en 15-årig pige.
- De andre involverede har jeg ingen oplysninger om endnu, siger vagtchefen.
I forbindelse med ulykken var Isterødvejen spærret i begge retninger hele formiddagen. Omkring klokken 11.30 blev den dog åbnet for trafik igen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde