Bilist har mistet livet i trafikulykke nær Egtved
Større udrykning med blandt andet helikopter efter ulykke, som bilinspektør skal undersøge.
En 91-årig mand blev torsdag dræbt i en trafikulykke nær Egtved, oplyser politiet.
Ulykken skete i krydset mellem Oustrupvej og Ribevej omkring klokken 12.15.
Her overholdt den 91-årige ifølge politiet ikke sin ubetingede vigepligt, da han kørte ud i krydset fra Oustrupvej.
- Hans bil bliver ramt i venstre side af en anden bil, hvis fører ikke kunne undgå påkørslen, siger Jørgen Lindhardt, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Kvinden, der kørte den anden bil, slap fra ulykken uden fysiske skader.
En helikopter, brandvæsenet, ambulancer og politiet rykkede ud til ulykkesstedet.
Som i alle trafikulykker med alvorlige følger blev en bilinspektør tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet og de involverede køretøjer.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker