Bilist har mistet livet - påkørte stor granitblok
En redningshelikopter landede nær ulykkesstedet, skriver Ekstra Bladet om dødsulykken fredag aften. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Helikopter blev kaldt til ulykke ved dæmningen mellem Bogø og Møn.
En 28-årig mandlig bilist fra Frederikssund har fredag aften mistet livet i en soloulykke på Grønsundsvej på Bogø, oplyser politiet.
Bilisten påkørte en granitblok i sin bil af mærket Citroën. Ifølge Ekstra Bladet var granitblokken to meter høj.
De nærmere omstændigheder efterforskes stadig, men ifølge vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlsen har høj fart spillet en væsentlig rolle i ulykken.
- Vi kender ikke de præcise omstændigheder, men der er ingen tvivl om, at høj hastighed er en af de medvirkende årsager, siger Henrik Karlsen lørdag omkring klokken 01.00.
Den unge mands pårørende er blevet underrettet.
Ulykken medførte ifølge Ekstra Bladet, at der blev spærret for trafik på dæmningen, der forbinder Bogø og Møn.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker