Bilist i grøn Peugeot flygter efter dødsulykke i Silkeborg
En kvinde blev dræbt af en bilist, da hun var ved at krydse kørebanen på Viborgvej i Silkeborg fredag aften.
En kvinde er blevet dræbt af en bilist i Silkeborg fredag aften. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Bilisten ramte kvinden med høj fart og flygtede efterfølgende fra ulykken. Personen, der kørte i en grøn Peugeot 308, er fortsat på fri fod.
Politiet efterlyser vidner, der kan hjælpe med informationer, som kan lede frem til flugtbilisten.
Ulykken fandt sted klokken 21.14, hvor kvinden ville krydse kørebanen ud for Viborgvej 23 i Silkeborg. Her blev hun ramt ved høj fart af den grønne Peugeot 308.
Bilen fortsatte uden at standse ad Viborgvej i sydlig retning, hvor den svingede til højre ad Nørrevænget og forsvandt.
Den grønne bil blev efterfølgende fundet på H.C. Andersensvej i Silkeborg.
Midt- og Vestjyllands Politi ønsker ikke at oplyse flere detaljer om offeret. Politiet har en formodning om, hvem offeret er, men en endelig identificering har endnu ikke fundet sted, og familien er derfor ikke underrettet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker