Politiet leder efter en mandlig bilist, der søndag aften stak af fra en trafikulykke i Otterup.
Manden påkørte en dreng på rulleskøjter, der blev slynget hen over kølerhjelmen på bilen, oplyser vagtchef Erik Skov fra Fyns Politi.
Den 11-årige dreng løb søndag aften på rulleskøjter på Søndergade, da han klokken 20.38 ville passere Strandvejen. Drengen blev påkørt af en bilist, der kørte over for rødt. Og bilisten fortsatte fra ulykken uden at standse op.
Offeret slog hovedet mod asfalten og fik en hjernerystelse.
Den mandlige chauffør beskrives som skaldet, rundhovedet, tyndt skæg om munden og af afrikansk afstamning. Han kørte i en sort BMW 318 Sedan med en defekt venstre forlygte.
Bilen er meget rusten med en bule ved venstre forskærm efter ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub