Bilist kører ind i træ og får alvorlige skader
Der er sket en soloulykke vest for Vejle tirsdag eftermiddag. Bilistens tilstand beskrives som alvorlig.
En 62-årig mand er kommet alvorligt til skade i en soloulykke tirsdag.
Det oplyser Jesper Brian Jensen, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til TV Syd.
- Der var tale om en soloulykke, og mandens tilstand er alvorlig, lyder det fra vagtchefen til TV Syd.
Ulykken er sket tirsdag eftermiddag i Nørup vest for Vejle. Bilisten kørte ind i et træ, og derefter rullede bilen rundt.
Det var forbipasserende, der fandt manden ved 16-tiden. Den 62-åriges pårørende er ifølge TV Syd blevet underrettet.
Det fremgår ikke, hvad årsagen til ulykken formodes at være, men en bilinspektør er blevet tilkaldt for at se nærmere på ulykkesstedet.
Det er kutyme i sager, hvor en eller flere personer er kommet alvorligt til skade i trafikken.
En bilinspektør er en teknisk ekspert med ingeniørbaggrund, der er specialiseret i at foretage undersøgelser i forbindelse med trafikulykker.
Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde