Bilist kørte cyklist ihjel - var frakendt førerretten
Efter en dødsulykke torsdag aften på Sydals er en rumænsk mand fredag blevet varetægtsfængslet. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En dommer i Sønderborg har fredag valgt at varetægtsfængsle en rumænsk mand for trafikdrab.
Efter en dødsulykke torsdag aften på Sydals er en rumænsk mand fredag blevet varetægtsfængslet.
Manden, der er 35 år, sigtes for at have påkørt en kvindelig cyklist, som mistede livet. Han er i forvejen frakendt førerretten.
En dommer ved Retten i Sønderborg har varetægtsfængslet manden i fire uger.
Han erkender at have ført bilen uden at have haft kørekort, men han nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab.
Ulykken skete på Nedervej torsdag aften omkring klokken 20.20. Ifølge de foreløbige undersøgelser blev kvinden på cykel påkørt bagfra af bilen, oplyser politiet.
I forbindelse med sagen er der altså tre sigtelser - uagtsomt manddrab, spritkørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Den anholdte er rumænsk statsborger uden fast bopæl i landet, oplyser politiet fredag.
I første omgang kunne politiet ikke identificere den dræbte, fordi hun ikke havde identitetspapirer på sig. Det lykkedes dog senere. Der er tale om en lokal 47-årig kvinde.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet