Bilist kørte i grøften

Brandvæsnet blev tilkaldt, da olie var begyndt at løbe ud i åen. Foto: Claus Hansen

Et stykke råvildt udløste et trafikuheld.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag eftermiddag blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt til Ammestuevej ved Vester Skørringe, lidt uden for Maribo. Her var en bil kørt i grøften og begyndt at lække olie.

Uheldet var dog sket allerede tirsdag aften ved 22-tiden, da bilisten skulle undvige en hjort, der løb over vejen. I den forbindelse gled bilen i åen.

Ejeren tilkaldte autohjælp, men torsdag eftermiddag var bilen endnu ikke hentet, og en nabo opdagede, at der løb olie ud. Brandvæsvæsnet blev derfor tilkaldt og fik udlagt flydespærringer og nogle særlige æggebakker, der kan absorbere olien.

Ifølge Folketidendes oplysninger slap bilisten fra uheldet uden personskade. Værre er det nok med bilen, en Toyota Aygo.

Brandvæsnet udlagde flydespærringer og æggebakker, der kunne absorbere olien. Foto: Claus Hansen
Trafikuheldet var sket tirsdag aften ved 22-tiden. Foto: Claus Hansen
Bilisten var ikke kommet noget til, har Folketidende fået oplyst Foto: Claus Hansen