Bilist kørte ind i trailer og blev dræbt

En bilist har mistet livet i en trafikulykke tidligt søndag morgen på Hillerødmotorvejen.

Manden kørte op bag i en trailer, som var trukket af en personbil.

- Herefter mistede han herredømmet og røg ud i autoværnet, siger vagtchef Jeff Nielsen ved Københavns Vestegns Politi.

Bilisten var fastklemt og overlevede ikke de alvorlige kvæstelser.

Manden, der blev 46 år, kørte ind mod hovedstaden, da han nær afkørsel syv i Bagsværd af ukendte årsager ramte den forankørende trailer.

- Vi er ved at underrette de pårørende nu, siger vagtchef Jeff Nielsen.

Føreren af den anden personbil kom ikke noget til ved ulykken, som skete lidt før klokken syv.

/ritzau/

Voldsom ulykke på Hillerødmotorvejen. Mand på 46 år mistede herredømmet over sin bil efter påkørsel.

Offentliggjort Sidst opdateret