Bilist omkommer i frontalt sammenstød med lastbil
En 75-årig mand mistede livet, da hans bil kom over i den forkerte side af vejen ved Årre. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jens Dresling
/ritzau/Dresling Jens/arkiv
En trafikulykke ved Årre i Sydvestjylland har torsdag formiddag kostet en ældre mand livet.
En 75-årig mand er omkommet i en færdselsulykke ved Årre i Sydvestjylland.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken lidt efter klokken 10.30.
Ved ulykken, som skete på Tingvejen, kørte en personbil frontalt sammen med en lastbil. Den dræbte var fører af personbilen.
- Personbilen kom af ukendte årsager over i den forkerte side af vejen, siger vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Tingvejen var torsdag eftermiddag spærret ved Årre, mens ulykkesstedet blev undersøgt, og der blev ryddet op.
Årre ligger cirka 20 kilometer nordøst for Esbjerg.
Den ældre mand, der omkom ved ulykken, kommer fra Grindsted. Hans pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker