Bilist overser cyklist på mørk landevej
Midaldrende mand blev alvorligt kvæstet, da han blev kørt ned. Politi beder om hjælp til at identificere ham.
En cyklist er fredag aften alvorligt kvæstet bragt til Odense Universitetshospital, efter at han blev ramt af en bil i Agerskov i Sønderjylland.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ulykken er sket på Bovvej mellem Rangstrupvej og Gammel Tøndervej.
Cyklisten kører i nordlig retning, da han bliver ramt af bilen, hvis fører overser ham.
- Det sker på et meget mørkt sted, og vi ved ikke, om han havde lys på cyklen, siger politiets vagtchef Erik Lindholdt.
Der er formentlig tale om en mand mellem 50 og 60 år, men politiet ved ikke, hvem han er.
- Det prøver vi nu at finde frem til, siger vagtchefen.
På Twitter beder politiet kort før klokken 21 om hjælp til at identificere manden, der var iført cykeltøj og havde telt og liggeunderlag med sig.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde