Bilist pløjer ponyer ned i Nordjylland: Fire dyr er døde
Fire ponyer er døde, efter en bilist tidligt torsdag morgen kørte direkte ind i en flok ponyer på Terndrupvej lige nord for Hadsund. Det skriver Nordjyske.dk
11 ponyer var sluppet ud af en indhegning, og de stod ude midt på vejen i mørket.
- På grund af tåge og dårlig sigtbarhed opdagede bilisten ponyerne for sent til, at han kunne nå at bremse i tide, så han kørte frontalt ind i flokken, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.dk.
Fire af dyrene blev ramt af bilen, og de er alle døde. Bilisten blev kørt på sygehuset, men han er ifølge politiet tilsyneladende sluppet med knubs.
De øvrige syv ponyer er nu igen bag indhegning hos ejeren, som kan se frem til et erstatningsansvar efter færdselsuheldet.
Politiet fik meldingen om de undslupne ponyer omkring klokken 04.40, og en patrulje blev straks sendt til stedet. Men uheldet skete blot fem minutter før, at politiet nåede frem.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde