En 30-årig kvinde fik alvorlige kvæstelser, da hun mandag eftermiddag blev påkørt af en bil i den sydlige del af Haderslev. Kvinden satte sig angiveligt midt på kørebanen, så bilisten ikke nåede at reagere.
- Kvindens tilstand er kritisk. Hun har kvæstelser i hovedet og flere brud på kroppen, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ulykken skete kort efter klokken 16.30 på Vilstrupvej, og kvinden havnede under bilen. Hun blev først kørt til sygehuset i Aabenraa, men siden flyttet til Odense Universitetshospital. Den 30-årige kvinde lå stadig sent mandag aften på operationsbordet.
Politiet har haft en bilinspektør på ulykkesstedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken. Det er endnu uvist, hvorfor kvinden satte sig på kørebanen, men ifølge politiet blev hun ramt med 50 km/t.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde