BILIST SLAP HELDIGT EFTER SALTOMORTALE I LUFTEN
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Dramatisk uheld på Sydmotorvejen i weekenden.
En 30-årig mand fra Nakskov slap heldigt fra et dramatisk trafikuheld på Sydmotorvejen søndag eftermiddag. Her kom han kort før klokken 14.30 kørende i en VW Golf i nordlig retning på strækningen mellem frakørslerne ved Holeby og Maribo, da han ville overhale en anden bil.
Men da han skulle trække ind igen efter overhalingen, mistede han herredømmet over sin bil, som snurrede to-tre gange rundt og røg ud i rabatten med så stor kraft, at bilen slog en saltomortale i luften, inden den landede på hjulene igen ude på en mark, oplyser lokalpolitiet i Nakskov.
Manden kom ikke fysisk til skade ved uheldet, og han var også selv i stand til at ringe efter vejhjælp til at få bilen fjernet samt få nogle bekendte til at hente sig. Ifølge lokalpolitiets oplysninger kørte manden cirka 115 kilometer i timen, da uheldet skete, men en nærmere årsag kendes ikke.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde