Bilist stikker af efter at have påkørt to mænd i Esbjerg
En mand er kommet svært til skade efter påkørsel i Esbjerg mandag aften.
To mænd på henholdsvis 29 og 30 år er mandag aften blevet kørt ned af en bil på Storegade i Esbjerg, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den ene er kommet alvorligt til skade og er overført til hospitalet i Odense.
- De bliver påkørt af et ukendt bordeauxfarvet køretøj, der er flygtet ad Novrupvej efterfølgende, siger vagtchef Henrik Sønderskov til Ritzau.
- Den ene er overført til Odense og er svært tilskadekommen, men uden for livsfare, fortsætter han.
Den anden mand slap med mindre skader fra episoden.
Det står ikke umiddelbart klart, om de to mænd befandt sig på kørebanen eller fortovet, da de blev kørt ned.
Politiet fik anmeldelsen om sagen klokken 19.57 og hører gerne fra eventuelle vidner, der skulle have overværet episoden eller have set den bordeauxfarvede bil.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned