Bilist stikker af efter påkørsel af søstre
En bilist mistede herredømmet og ramte to søstre på fortovet tirsdag aften. Begge piger er kvæstet og bragt på hospitalet.
Bilisten flygtede til fods ad Albertslundvej, efter at bilen var smadret, oplyser Københavns Vestegns Politi.
- Den ryger op over fortovet og rammer to kvinder, søstre, som bliver kvæstet og kørt på Glostrup Hospital og Rigshospitalets traumecenter, siger vagtchef Peter Grønbek til Ritzau.
Den 14-årige pige er kommet lettere til skade, mens den 16-årige er lidt mere alvorligt kvæstet og derfor kørt på Rigshospitalet.
- Vi har fået at vide, at den 16-åriges tilstand er stabil, men det er jo med alle forbehold lige nu, fortæller vagtchefen.
Føreren af den sorte BMW 320 stak af til fods efter ulykken, og politiet har endnu ikke noget signalement.
- Vi arbejder på at finde ud af, hvem der kørte bilen via bilens ejer, og vi har samtidig haft hunde på stedet, men begge er uden resultat, siger Peter Grønbek.
Ulykken skete klokken 19.40.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker