Bilist stikker af fra trafikulykke og melder senere sig selv
En person er indlagt på sygehuset, efter at to biler torsdag aften var involveret i en ulykke på Sønderborgmotorvejen. (Arkivvfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
To biler var torsdag aften involveret i en ulykke på Sønderborgmotorvejen. Den ene fører stak af.
Efter at have søgt med droner, hunde og almindelige patruljer efter en bilist, der var forsvundet efter en trafikulykke torsdag aften, er manden nu fundet.
Det bekræfter vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Bjørn Pedersen kort efter midnat til fredag.
Bilisten meldte sig selv.
- Han er ikke kommet noget til, så han var simpelthen bare stukket af, siger han.
Manden vil derfor blive sigtet for at stikke af fra en ulykke.
Ulykken skete på Sønderborgmotorvejen mellem afkørsel 13 og 12 på rute 8 tæt ved Avnbøl.
Anmeldelsen kom klokken 18.26. Det fortalte vagtchef Ole Aamann ved Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag aften.
- To biler er involveret i en ulykke. Den ene part er kørt på sygehuset, og den anden part er forsvundet. Patruljer på stedet tror, at vedkommende er kommet til skade, og vi søger selvfølgelig efter personen.
- Vi søger efter vedkommende dels med droner, dels med hunde og så med patruljevogne i området, sagde han kort efter klokken otte torsdag aften.
Det var angiveligt på baggrund af bilernes skader, at betjente på ulykkesstedet vurderede, at den forsvundne bilist kunne være blevet kvæstet i sammenstødet.
Det er uvist, hvorvidt personen på hospitalet er en mand eller en kvinde, eller hvad vedkommendes tilstand er.
Det er ligeledes uvist, hvordan ulykken er sket.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde