Bilist tiltales for trafikdrab med tiårigt offer
En tiårig dreng døde efter en trafikulykke på Borholm i august. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Unger Anthon
Polfoto/Unger Anthon
En dreng døde efter en trafikulykke på Bornholm i august. Bilist tiltales for uagtsomt manddrab.
En tiårig dreng blev alvorligt kvæstet i en trafikulykke ved Hasle på Bornholm i august, og efterfølgende døde han.
Nu er en bilist tiltalt for uagtsomt manddrab i forbindelse med ulykken, skriver TV2 Bornholm.
Bilisten påkørte en familie fra Sjælland, der var på ferie på Bornholm.
Foruden den tiårige dreng sad hans otteårige søster og børnenes forældre i personbilen.
Drengens familiemedlemmer og føreren af den anden bil - personen, der nu er tiltalt - kom ikke til skade ved ulykken.
Drengen blev i første omgang bragt til Bornholms Hospital. Herfra blev han senere fløjet til Rigshospitalet med helikopter.
Men hans liv stod altså ikke til at redde.
Bornholms Politi oplyste efter ulykken, at familiens bil holdt stille, fordi den skulle svinge til venstre, da den anden bil kørte op i bagenden.
Den anden bilist overså den holdende bil.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde