Bilist uden kørekort stoppet igen

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politiet stoppede samme mand som i onsdags. Denne gang var der ingen krysanthemumbombe, men stoffer fandt man igen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag morgen tog politiet en bil fra en 36-årig mand fra Nykøbing.

Manden blev standset onsdag aften, og politiet fandt ud af, at han ikke havde noget kørekort.

Læs: Taget i at køre uden kørekort

Alligevel kørte han videre, og i nat klokken 01.30 blev han standset igen på Nykøbingvej.

Ved denne lejlighed virkede manden både fuld og påvirket af stoffer, og han blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Desuden havde han 2,6 gram amfetamin i bilen, og det blev han også sigtet for.

På grund af tidligere sager valgte politiet at beslaglægge hans bil på stedet.