Bilist uden sele kørte galt og blev dræbt
52-årig mand fra Farum mistede søndag eftermiddag livet mellem Birkerød og Hørsholm.
Høj hastighed og manglende fastspænding i en sele kan være forklaringen på, at en mand søndag eftermiddag mistede livet i en bilulykke i Nordsjælland.
Manden kom kørende fra Birkerød ad Ravnsborgvej mod Hørsholm, oplyser politiet.
- Formentlig på grund af for høj fart mistede han herredømmet over bilen ved Ravnsborg, siger vagtchef Hans Gosvig i Nordsjællands Politi.
Bilen ramte en stolpe, derefter et stendige og til sidst et træ.
Føreren af bilen blev slynget ud og fik så voldsomme kvæstelser, at han døde.
- Han var ikke spændt fast i selen, siger vagtchef Hans Gosvig.
Ingen andre trafikanter var impliceret i ulykken, som skete lidt før klokken 17.
Den dræbte er en 52-årig mand fra Farum. Hans pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet søndag aften.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde