Bilister i tusindvis kørte for stærkt ved skolestart
Arkivfoto Foto: Colourbox
Colourbox
Politiet gennemfører en målrettet færdselskontrol. Flere end 2500 overtrådte færdselsregler i første uge på landsplan.
Sommerferien er slut, og i sidste uge vendte elever i hobetal tilbage til landets skoler. Derfor gennemfører politiet i øjeblikket en målrettet færdselskontrol landet over.
I den første uge af kontrollen, som var i sidste uge, registrerede politiet flere end 2500 færdselsforseelser.
Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Det høje antal af bilister, der ikke overholder trafikreglerne, ærgrer Christian Berthelsen fra National Færdselscenter i Rigspolitiet.
- Vi havde selvfølgelig håbet, at antallet af overtrædelser var faldet i år, men vi kan konstatere, at tallene ligger på samme niveau som de seneste mange år.
- Der er lidt flere, der er blevet taget for hastighedsovertrædelser i år i forhold til sidste år, til gengæld er antallet af håndholdte mobiltelefoner faldet. Men overordnet set er niveauet det samme, siger han i pressemeddelelsen.
Det er især hastighed, der har fældet størstedelen af bilisterne.
Lige præcis hastigheden er vigtigt at få nedbragt omkring skolevejene, mener Christian Berthelsen.
- Små børn er mere uprøvede og utrygge i trafikken, så husk at udvise ekstra forsigtighed som bilist, siger han.
I alt blev 2140 bilister taget i at køre for stærkt. 34 voksne havde glemt sikkerhedsselen, og i 53 tilfælde var børnene ikke blevet spændt fast.
Til sidst var der 13 personer, der havde benyttet sin mobiltelefon, mens de kørte.
Kontrollerne i forbindelse med skolestart begyndte mandag 7. august og fortsætter til og med fredag 18. august.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker