Bilister sidder fast i regnen

Regnvandet stod flere steder i København så højt lørdag aften, at fem-seks bilister kørte fast. Det skete ved Lersø Parkallé og i tunnelen ved Lyngbyvejen, hvor der nu er afspærret, oplyser Københavns Politi.

- Falck forsøger i øjeblikket at trække bilisterne fri, mens Hjemmeværnet har afspærret områderne, så ikke flere kører fast, siger vagtchef Michael Paulsen fra Københavns Politi.

Politiet råder til forsigtig kørsel, men der er ikke grund til at fraråde kørsel. Ingen personer er kommet til skade.

/ritzau/

Fem-seks bilister sad lørdag aften fast i de store regnmængder, som væltede ned over København. Hjemmeværnet har afspærret for trafikken to steder i hovedstaden

Offentliggjort Sidst opdateret